Seniorfoder fra 7 år
Du bør så vidt muligt udelukkende give din ældre hund fuldfoder. Vær altid opmærksom på, at alle mulige godbidder og rester fra middagsbordet ikke på nogen måde er gavnlige for din hund! Tværtimod kan de i værste fald skade hundens sundhedstilstand. Hvis du vil give hunden godbidder, så giv lidt af det anbefalede foder. Sørg altid for hver dag at afveje den mængde foder, som hunden skal have.
| Sorter efter: | Viser 1 til 3 (af 3 produkter) |
| Sorter efter: | Viser 1 til 3 (af 3 produkter) |
Hvornår skal din hund have senior hundefoder?
Den ældre hund er i en fase af livet, hvor den er mindre aktiv og hvor dens krop funktioner og organer gradvis svækkes. I denne fase af din hunds liv er det ekstra vigtigt med korrekt ernæring, for at beskytte din hund mod sygdom og for at den forbliver sund og rask så længe som muligt.
Afhængig af race og størrelse begynder din hund at komme i senioralderen, når din hund er omkring 7 år. Hvis du er i tvivl om, hvornår du skal begynde at give din hund seniorfoder, så spørg der hvor du køber hundefoder.
Hvilken indflydelse har senior hundefoder på din hund?
Hundefoder til den ældre hund har stor indflydelse på din hunds velbefindende. Det er forhold som fordøjelse, vægtregulering og fysisk velvære, der kan påvirkes i positiv retning ved at fodre med et hundefoder tilpasset hundens alder. Det er blandt andet næringsstoffer som letfordøjeligt protein og begrænset fedtmængde som især har gavnlige virkninger på din hunds krop.
Protein er et stof som bør være af høj kvalitet og have en meget høj fordøjelighed. Letfordøjeligt protein er lig med færre affaldsstoffer i kroppen. Jo færre affaldsstoffer som kroppen skal omdanne og udskille i lever og nyrer, jo mere beskyttes og skånes disse organer.
Hundens stofskifte falder med alderen. Når fedtmængden begrænses, mindskes risikoen for at hunden bliver overvægtig. Overvægt er generelt et meget stort problem hos mange ældre hunde.
